Tips og gode råd: Det vidste du (måske) ikke om din støvsuger

Støvsugeren er én af de mange husholdningsredskaber, vi dagligt gør brug af, og som vi nødigt kan undvære i vores hverdag. Derfor kan det også være relevant at kende til sin støvsuger og vide, hvad der skal til, for at kunne forlænge levetiden på den, så vi undgår pludselig at stå uden én.
Læs med her og få gode tips og råd til, hvordan du passer på din støvsuger på bedste vis og andre nyttige råd, du måske ikke er klar over.

Sådan forlænger du levetiden på din støvsuger

Én af de væsentligste faktorer til at passe på sin støvsuger og formå at forlænge levetiden mest muligt, er ved at anvende de originale støvsugerposer, der hører til lige præcis din støvsuger. Anvender du for billige poser eller poser, der ikke hører til din støvsuger, risikerer du, at der passerer finstøv igennem dem og i værste tilfælde går papstykket itu således, at der spreder sig støv ud i hele støvsugeren, og dette kan medføre en defekt på din støvsuger. Brug derfor de støvsugerposer, som der er anbefalet.

Foran støvsugerens motor sidder et lille filter, som du bør skifte, hver gang du påbegynder en ny pakke støvsugerposer. På den måde er du sikker på, at du ikke har støv over det hele, og du opnår samtidig den fulde virkning.

Din støvsuger går i stykker, hvis du trækker i slangen – fup eller fakta?

Mange har måske hørt, at det vil ødelægge støvsugeren, hvis man hiver i slangen, hver gang man kører rundt med støvsugeren i sin bolig. Fakta er, at den ikke går i stykker, hvis den er af god kvalitet, men dog vil plastikken gå hen og blive blød med årene (7-10 år).

Så tit bør du skifte din støvsugerpose

Det er på tide at finde støvsugeren frem og rengøre gulvet, men det er som om snavset ikke forsvinder og støvsugeren suger tilpas godt. Problemet er støvsugerposen og dens mangel på plads. Posen bør skiftes, men hvor tit bør det egentlig gøres, hvis det er rigtigt?
Som hovedregel bør du skifte din støvsugerpose, hvis du oplever hvirvlende støv i luften, når du åbner for din støvsuger. Selvom posen ikke virker til at være fuld, er det stadig et tegn på, at du skal skifte til en ny pose.
Skifter du den inden, at posen er helt fyldt, er du også med til at forlænge din støvsugers levetid og passe godt på den, så den ikke risikerer at brænde sammen.

Share This

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *