5 ting der kan være pinlige at snakke om for den moderne kvinde

Selvom kvinder elsker at snakke, så er der nogle ting, som ikke altid et helt let at snakke om. Nogle områder er mere tabubelagte, og det kan derfor være svært at komme over disse bump på vejen. Men det er vigtigt at huske på, at du langt fra er den eneste, der går med disse problemer. Her kommer derfor fem områder, der for mange danske kvinder er en smule tabubelagt – men som du på ingen måde bør skamme dig over.

Manglende job

Den moderne kvinde skal helst kunne balancere det perfekte familieliv ved siden af en god karriere. Dog er det ikke lige let for alle. Samtidigt rammer arbejdsløsheden mange danskere på et tidspunkt i deres liv, og det er ikke altid lige let for alle at håndtere.

Det er vigtigt at huske, at det på ingen måde er pinligt at være arbejdsløs. Se det i stedet som en chance for at få noget tid til at samle tankerne og måske endda prøve noget nyt.

Pinlige sygdomme

I takt med at de sociale medier i højere grad bliver en del af vores liv og generelle hverdag, bugner nettet med blogs og billeder af folks ”perfekte” liv og kroppe, som kan være svære at hamle op med.

Det er de færreste, der fremstiller deres problemer online. På Internettet er der derimod mulighed for at få likes, selvtillid og bekræftelse, så hvorfor ikke gøre dette? Dette skal du have in mente, når du bladrer igennem diverse billeder på Instagram eller læser blog fra de kendte. Ingen viser billeder hvis svampen rammer, eller når klamydia igen er kommet ved en fejltagelse. Pinlige sygdomme rammer ekstremt mange danskere og er derfor ikke noget, du skal skamme dig over.

Problemer i sexlivet

Det kan være, at du har oplevet at sidde til pigemiddag, hvor de andre snakker højt om, hvor perfekt deres sexliv er med deres kæreste og ikke mindst hvor meget de eksperimenterer med glidecreme og diverse udstyr. Imens kan det være, du sidder tilbage med en ”øv-følelse”, da du bestemt ikke deler samme begejstring om dit sexliv.

Det er de færreste, der konstant går deres liv igennem med det perfekte sexliv. Nogle gange vil der komme perioder, hvor mindre sjov og ballade sker. Nogle gange går det bare ned af bakke på grund af travlhed og job. Det er ganske normalt og bestemt ikke noget, du bør skamme dig over – bestemt ikke over for dine veninder. De har med sikkerhed oplevet lignede tidspunkter i deres liv.

Rod i kærlighedslivet

Når alle i ens omgangskreds har et lykkeligt forhold og måske et barn eller to, kan det være ekstremt svært, hvis man ikke står i samme ”lykkelige” og ”perfekte” livssituation. Det kan derfor ramme en hårdere, end det måske bør, kun fordi du sammenligner dig med dem, som du omgiver dig med.

Men der er ingen grund til sammenlignelse. Vi er alle forskellige, oplever de lykkelige – og ulykkelige – perioder på forskellige tidspunkter i vores liv. Er du single, er der med sikkerhed også fordele ved det fremfor at leve det travle husmor liv med to børn og et fuldtidsjob. Husk de positive ting ved netop din situation for der er med sikkerhed nogle.

Udseendet der ikke lever op til idealerne

Den perfekte krop kan være svær at opnå. Både skønhed og sundhed skal være en topprioritet samtidigt med at karrieren skal fungere. Dertil kommer det, at omgangskredsen skal passes, kærlighedslivet skal fungere og alt skal generelt køre på skinner.

Men selvom du måtte gå med ekstra dun på overlæben, mindre bryster end hende den populære fra Internettet eller noget helt tredje, ved de fleste inderst inde godt, at alle går med noget, som generer dem. Det perfekte udseende findes sjældent, selvom det fremstilles sådan online.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *