Hvilken frisure passer til dit ansigt?

Din frisure skaber rammen om dit ansigt og udstråler en stor del af din personlighed. Det kan derfor være farligt blot at hoppe med på tidens hotteste trends inden for hårmode, for hvis den ikke passer til din ansigtsform, så kan den gøre meget mere skade end gavn. Har du ikke den ansigtsform som du drømmer om, så er det heldigvis muligt at manipulere og snyde lidt med hjælp fra den rigtige frisure, makeup og hårfarvning.

frisør herning

De forskellige ansigtsformer i forhold til frisurer

De mest gængse ansigtsformer er oval, rund, hjerteformet og firkantet. Det er også gavnligt for dig selv at finde ud af hvilken form dit ansigt har. Det har nemlig for eksempel også betydning for hvilken slags briller eller solbriller du bør vælge.

Det ideelle ansigt i forhold til frisurer er ovalt, for hvis du har et ovalt ansigt, så kan du bære næsten alle frisurer. Den ovale form er meget harmonisk, og vil gå godt med både kort og langt hår, krøllet eller glat.

Det runde ansigt er karakteriseret ved være cirka lige så bredt som det er højt, og har runde fyldige kinder. Meget fylde i toppen af håret vil få ansigtet til at virke smallere. Det gør sig gældende for både langt og kort hår.

Et hjerteformet ansigt har en smal hage, som kranser op i en bred pande. Her vil det være godt med langt hår, som har god fylde omkring hagen, hvilket vil hjælpe med at skabe balance i ansigtet. En frisure med meget fylde foroven vil derimod få den øverst halvdel af hovedet til at se meget større ud.

Hvis du har et firkantet ansigt, så vil det klæde dig bedst med en mellemlang eller kortere frisure. Et firkantet ansigt har typisk et markeret kæbeparti og pande, som er cirka lige brede. Vil du understrege ansigtsformen, så vil et skarpt pandehår være godt.

Hårfarve kan også gøre rigtig meget både godt og skidt for ansigtet. Vælger du, at dit hår skal være helt lyst, så vil det klart klæde dig bedst, hvis din hud har gyldne undertoner. Hvis den ikke har det, så er det måske bedre blot at få lyse reflekser i håret, så det ser dejligt sommerfriskt ud. Er du meget mørk i huden, så er det bedst, at du holder dig til de mørkere og mere gyldne toner i håret, for at det ikke skal komme til at se unaturligt ud. Er du meget lys i huden, så vil du modsat også komme til at se meget bleg ud, hvis du farver håret helt sort.

Få hjælp til at finde den rigtige frisure

Vil du være sikker på at få en frisure, som passer godt til dit ansigt, så er det en god idé at rådføre dig med en god frisør. Frisør i Herning, Katja Ø, kan hjælpe dig med at finde netop den frisure, som kommer til at fremhæve dine bedste træk. Mangler du ligeledes hjælp og vejledning til reflekser eller hårfarvning i Herning, så kan du også få hjælp til det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *