Selvtillid er en vigtig ting her i livet. Mange føler sig bedre tilpas med sig selv men også blandt mennesker, hvis selvtilliden er på et hvis niveau. Samtidigt kan et lavt niveau af selvtillid påvirke mange på ekstremt mange forskellige, negative måder.
Der er mange ting, der kan påvirke din selvtillid – og en af disse ting er din skønhed – både den indre og ydre. Skønhed er dog svær at definere. Ikke kun fordi at det er forskelligt fra person til person, men derudover indeholder ordet ekstremt mange forskellige facetter, som ikke kan beskrives med få ord.
Den ydre skønhed
Den ydre skønhed kender vi alle til. For nogle føler man sig skøn og smuk så snart den perfekte make-up er lagt. For andre er det i stedet det helt rette outfit, der sidder perfekt netop på ens krop, som er det, der skal til. Det er meget individuelt, hvornår man føler den ydre skønhed topper. Denne form skønhed kan også fremkomme via den ultimative krop, hvor træning og sund kost bliver prioriteret i høj grad.
Jagten på den ydre skønhed kan dog til dels også være farlig. Hele tiden vil man prøve at opnå det uopnåelige, og det kan være svært at blive tilfreds med sig selv. Det kan også hurtigt blive dyrt i form af shopping, behandlinger og måske endda diverse operationer, hvis man ender med at tage det til det niveau.
Det kan derfor være sundt at finde ud af, hvad der får netop en selv til at føle den ydre skønhed. Er det ved at købe et fint Jane Kønig smykke, som klæder din hals perfekt? Eller er det retning af næsen, som du nu har tænkt på i 10 år og været ked af? Eller er det at bruge nogle minutter ekstra om morgenen, så du føler dig skøn og lækker hele dagen? Finder du ud hvad det helt præcist er, kan du hurtigt frembringe mere selvtillid hos dig selv.
Indre skønhed
Den indre skønhed er mindst lige så vigtig, hvis ikke endnu vigtigere som den ydre. Når du selv er glad helt indeni, og når du gør noget, som du er glad for, kan det påvirke dig som en person i helhed. Det er det, som frembringer smilet på dine læber og endda kan gøre dig til et bedre menneske.
Skønheden indefra kan også fremkomme ved, at du gør noget godt for andre – altså den gode gerning. For andre vil den indre skønhed som i sidste ende kan påvirke selvtilliden komme, når du føler dig sund og rask og samtidigt ikke går med smerter og stress. Det kan være alt fra frivilligt arbejde, en psykolog til infrarød sauna, der kan være en hjælp hertil. Vigtigt er det at huske på, at især den indre skønhed er meget forskellig men ikke desto mindre ekstrem vigtig.
Den vigtige balance
Det er dog ikke lige let for alle at finde den rette balance mellem den indre og ydre skønhed. I dag kan mange føle, at den ydre skønhed er vigtigst – at flotte mennesker har det lidt bedre og lidt lettere. Tænkes der dog kun på den ydre skønhed, kan man hurtigt glemme det gode i sig selv for i stedet at fokusere på det udseendemæssige, som nogle umiddelbart føler er vigtigst.
Dog påvirker den ydre skønhed også mange kvinders selvtillid, hvilket også gør det vigtigt til en hvis grad at prioritere dette for at føle sig glad og tilpas i hverdagen. Der er dog ingen tvivl om, at din indre og ydre skønhed påvirker din selvtillid.