Whiteboards på hjul gjort simpelt: alt hvad du behøver at vide

Du kender måske allerede whiteboards, som man hænger på væggen, men vidste du, man også kan få whiteboards på hjul?

Whiteboards på hjul kan bruges ligesom de klassiske whiteboards, hvilket vil sige, at de kan bruges til flere forskellige ting. De bliver hyppigt brugt på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser til møder, noter, brainstorming, visualisering af data og fremvisning af information til medarbejdere. Et whiteboard er yderst velegnet til at gøre rede for en stor mængde data, særligt sammen med post-it notes. Derudover så er specielt whiteboards på hjul meget fleksible, og de kan flyttes fra det ene rum til det andet uden besvær. De er derfor ikke fastlåst til en bestemt plads, som whiteboards på væggen er, hvilket også er en grund til, de er så populære.

Essentielt værktøj på arbejdspladsen

I takt med at pandemien har sluppet sit greb i Danmark, er der kommet især en stor trend indenfor kontormiljøet. Flere arbejdspladser ønsker at skabe fleksible og funktionelle rammer for deres medarbejdere, hvor kontoret bliver samlingssted for præsentationer, ideudvikling, teambuilding og begivenheder. Virksomheder begynder at fokusere på, at arbejdspladsen indbyder/tillader mere samarbejde, når medarbejderne møder ind på kontoret frem fra individuelt arbejde.

I denne trend, hvor kontoret skaber fleksible rammer med stor fokus på samarbejde, passer whiteboards på hjul perfekt ind. Med sit moderne udtryk samt fleksible, praktiske design er whiteboards et essentielt produkt at have på kontoret. Samtidig holder whiteboards i mange år og er derfor en god investering til kontoret, men også derhjemme.

Et godt redskab til selvstændige

Er man selvstændig, kan whiteboards på hjul også være en god investering til hjemmet. Man kan skrive sine arbejdsopgaver op for dagen og i takt med, at man får lavet opgaverne, kan man strege dem ud. Man får mere motivation og bliver mere effektiv, da man visuelt kan se, man får lavet alle de opgaver, man har sat sig for.

Bruger du dit hjem som kontor, kan man nogle gange løbe ind i problemer. Det kunne eksempelvis være manglen på plads, præsentationsredskab eller opdeling af rum. Alle tre ting kan whiteboards løse, og de kan nemt flyttes rundt, så skulle dit behov ændre sig, er det intet problem for whiteboards med hjul.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *